YOGA I HADERSLEV: BALANCE, STYRKE OG SMIDIGHED

Yoga er et flere tusinde år gammelt træningssystem for krop og sind. Og lad os med det samme slå fast – der er intet religiøst, spirituelt eller mystisk ved yoga. I hvert fald ikke i den yoga, vi underviser i her i Pulz Fitness.

Du kan ikke dyrke yoga uden at være til stede i nuet. Yogaøvelserne kræver, at du koncentrerer dig imens. Det lyder meget tidstypisk, men yoga er faktisk en fænomenal måde opøve fokus på din krop, dine tanker og dit åndedræt. Og det kan du have stor glæde ved i din hverdag.

Fordele ved regelmæssig yogatræning:

  • Du opnår ro og afspænding i krop og sind
  • Du renser ud i din krop
  • Du styrker muskler, led og kondition
  • Du løsner blokeringer i kroppen
  • Du får overskud og evne til fleksibilitet
  • Du kan opleve vægttab
  • Du får en bedre kropsholdning
  • Sexlysten øges
  • Du får et sundere hjerte og blodtryk

Yoga for begyndere – der er niveau for alle

Du får en stærkere og smidigere krop af yoga, men det betyder ikke, at du ikke kan dyrke yoga som utrænet. I Pulz Fitness er yoga også for begyndere – alle kan som udgangspunkt være med, du vil bare blive bedre og bedre til de forskellige kropsstillinger med tiden.

Og husk – vi udfører altid yoga i bare tæer og behageligt tøj! Du bedes medbringe din egen yogamåtte da vi ikke har måtter til udlån af hensyn til hygiejnen.

Vi tilbyder forskellige typer af yoga hold i Pulz Fitness i Haderslev. Instruktørerne har forskellige uddannelser i bagagen og har – som på alle andre hold – frit spil til at sammensætte deres personlige yogatime. Du kan læse mere om de yogaformer, vi typisk benytter på timerne, nedenfor.

Vi glæder os til at se dig – hvad end du er garvet eller nybegynder – til en omgang yoga i Haderslev. Aller helst til en masse omgange!

VORES YOGA-HOLD

PILATES YOGA FUSION

Denne time omfavner det bedste fra både pilates og yoga verdenen. Timen, som er på 45 min (tro mig, du vil syntes det er rigeligt), vil indeholde en masse styrke, balance, mobilitet og en smule udspænding. Der kan indgå elementer fra ballet verden, danse verden og kampsport verden.

Er du ikke til de traditionelle yoga stilarter, men vil gerne have lidt udfordring samt lidt sved på panden ? Så dette timen for dig – også som nybegynder.

HATHA-yoga

Hatha er den klassiske yogaform med basale stillinger, meditation og åndedræt. Vi holder stillingerne så længe, at du mærker din krop og dine muskler. Dette er også en yoga-form for begyndere, da alle kan være med – du vil bare opleve, at du bliver bedre og bedre, og mere og mere smidig. Hatha-yoga vil give dig styrke, større koncentration og mere energi.

Vinyasa-yoga

Vinyasa betyder flow og er en dynamisk yogaform. I denne yogaform sammensættes stillingerne til små sekvenser, og det foregår alt sammen ganske flydende.

Som udøver handler det om, at give sig hen til yogaens flow og lade kroppen bevæge sig i samspil med åndedrættet.

I Vinyasa yoga er stillingerne naturligvis vigtige, men noget, der er lige så vigtigt, er overgangen fra den ene stilling til den anden. Det gælder her om at få et dybt fokus på bevægelse, og når man samtidig glider med ind i flowet og har åndedrættet med, så er det, at man kan ofte en meditativ tilstand.

Man får også pulsen op imens, og det er med til at give den varme i kroppen, der giver energi, og som samtidig er med til at sikre, at affaldsstoffer udskilles.