Forbered dig fysisk og mentalt til den kommende fødsel med gravid yoga og
fødselsforberedelse med en jordemoder.
At forberede sig til fødslen handler ikke om at tilrettelægge fødslen
ned til mindste detalje, om at have læst alt, hvad der er at læse om
fødsler og fødselsforberedelse eller at kunne alle mulige teknikker til
at kunne blive en dygtig fødende. Det handler om at skabe et fundament
for dig og din partner til at gå til processen med tillid og tro på egne
evner.
Nøglen til den gode fødsel finder du i dig selv.
Fødselsforberedelse kan være en invitation til at undersøge, hvad der er
vigtig for dig, hvordan du kan arbejde sammen med din baby under
fødslen, hvad du har brug for, for at kunne rumme den intensitet veerne
kommer med.
Med dette forløb er der skabt rum til at du kan gå på opdagelse.
Igennem yogaen i forløbet vil du blive præsenteret for mange stillinger
og bevægelses muligheder, som du kan bruge under fødslen. Du vil lære at
sanse din krop og mærke efter, hvad der føles rart for dig. Du vil
opbygge en styrke og smidighed, så du har mobiliteten til at kunne
bevæge dig på mange måder under din fødsel.
Du vil blive præsenteret for nogle meditationsøvelser og
vejtrækningsøvelser, som redskaber til at bevare en følelse af kontrol
under det intense vearbejde under din fødsel.
Derudover indeholder forløbet en rebozo workshop med din partner:
Rebozoen er et mexikansk tørklæde brugt af kvinder i århundreder til
forskellige formål. Mexicanske jordemødre bruger rebozoer til at udføre
en massageteknik, hvor kvinden vippes og rystes i en rebozo, for at
hjælpe med at lindre smerter i ryggen og til at hjælpe baby at få en god
position til fødslen. En teknik danske jordemødrene anvender mere og
mere på fødestuen.
Du og din partner vil blive introduceret til forskellige stillinger og
massageteknikker, som kan anvendes både i graviditeten og under fødslen.
Der er mulighed for at købe en rebozo under forløbet.
Efter fødslen kan rebozoen anvendes som vikle, sjal eller tørklæde.
PRIS KUN 895,-
Sygesikringen Danmark giver tilskud hvis du er medlem.
Opstart uge 19 (10/5)
Der er max 6 pladser på dette forløb.
Forløbet varetages af Anne Mølby Faaborg,
Uddannet jordemoder med flere års erfaring fra fødegangen.
Uddannet yogalærer.
Erfaring gennem hendes selvstændige virke med gravid yoga og yoga efter fødsel.
Kontakt Anne direkte for tilmelding og betaling
60953164